onsdag den 29. oktober 2014

SkinStyle // Munkholm

Det var jo nogle rigtig lækre sager, jeg fik tilsendt fra SkinStyle.dk for nyligt. Jeg har fortalt lidt om ansigtsmaskerne, og du kan altså stadig nå at være med i min Give Away, som slutter på lørdag d. 1. November. Se hvordan du deltager - lige her.


Jeg tog 2 tsk. af pulveret og blandede 1 tsk. vand i.. Jeg tænkte først - aaaarhh - mon der er nok ? Men det var der. Der var rigeligt. Og der er faktisk til en hel del gange tilbage. Nem at fordele i ansigtet, og har en behagelig duft. Den tørrer forholdsvis hurtigt op, og man bliver nærmest lerfarvet :p i ansigtet :D Den er bestemt ikke ubehagelig at have på.
Men den kan godt finde på at drysse lidt. Hvis man altså laver ansigter ;) Det er måske også kun mig der gør sådan noget :) Så bare lad være med det. Man kan også blande den op med Yoghurt, hvilket jeg ikke har prøvet, men tænker det giver en helt anderledes og cremet konsistens. Det skal jeg helt sikkert prøve næste gang.

Jordbærmasken:

Masken virker dybderensende og opstrammende, den har en peelende effekt, og jordbærrene tilfører huden vitaminer og næring
Der er ingen parabener, konserveringsmidler eller hormonforstyrrende stoffer i. Den er ikke testet på dyr og kan bruges af alle hudtyper, pånær hud med acne. Der står, at den er 100 % duftfri, men der er jeg ikke helt enig. Men synes det er på den gode måde :D
Den indeholder Kaolin, som er Kina ler, rosa ler og jordbær. Den koster lige p.t. 49 kr. og fåes lige her.

Honningmasken:

Honning virker fugtbevarende, fjerner urenheder, blødgør og bekæmper bakterier. Det har et højt indhold af antioxidanter, enzymer, vitaminer og mineraler.
Den er 100 % fri for parabener, konserveringsmidler og hormonforstyrrende stoffer. Og den er ej heller testet på dyr. Denne maske, med honning, er til gengæld rigtig god til uren, tør og sensitiv hud. Også super lækker at have i ansigtet, man tørrer godt nok ind og ligner en mumie :p haha - men den er så nem at vaske af igen, at det ikke gør noget. Den er ikke helt så "duftfuld" - som jordbærmasken - men meget lækker. 
Indeholder: Kina ler, honning, hvede, kalk, og stivelse fra soyabønner.
Du finder den til 49 kr. lige her

Neroli Body Oil - også fra Munkholm
Olien som også er fra Munkholm, er også ret lækker. Jeg kan godt lide, at det er en spray flaske, det gør det lettere, og mere håndtérbart ;) Men - jeg synes ikke det er så god en spray - fordi, den ikke sprayer med spredt stråle (hvis du forstår :p ) Der kommer kun en tynd stråle ud, og det gør så, at man er nødt til, virkelig at bearbejde olien godt ud og ind i huden. Men den føles lækker at have på, og trænger forholdsvis hurtigt ind i huden. Duften er helt ok, naturlig og behagelig. Ikke harsk, som andre olier jeg har prøvet.   



Den passer til alle hudtyper, og er med E-vitamin. Virker sammentrækkende og opstrammende og hjælper med at bevare hudens smidighed og elasticitet. Jeg kan ikke lige finde denne på hjemmesiden mere, men der er en som jeg er sikker på er ret lækker :p den er nemlig med lakrids... Den kan fåes til 69 kr.  

Foot Repair fra Skin Republic:

Så er der den her skønne, skønne Foot Repair fra Skin Republic- mmmhh, den er bare lækker. Den hjælper på tørre og ru hæle,  og hjælper også hvis du har sprækker på hælene. Den indeholder shea smør, gingo biloba, grøn te, vitamin E, tang, ekstrakt fra pebermynteolie, ferskenblad, sød mandelkerne og honningblomst. Samt Baical Kalot, som er en af de ældste urter i Kinesisk medicin
Du finder poserne lige her til 89 kr, men kan også vælge andre former for "fodterapi" her.


Man kommer simpelthen bare fusserne ned i disse poser - og man kan evt. komme et par strømper udenom, imens. Man sidder i ca. 15-20 min. og fjerner herefter poserne. Massér herefter fødderne godt, og få fordelt serumet. OG så skal der gå min. 4 uger, før du må bruge fodposerne igen. Man får BABY-bløde fødder... De er vanedannende...





Er du blevet inspireret til et køb hos SkinStyle.dk ??

Produkterne er modtaget til test/anmeldelse. Det er altid min uforbeholdne mening du kan læse. 

1 kommentar:

  1. Lækre sager (y) Har selv lige fået en pose med de der til fødderne, fra goodiebox, og jeg glæder mig til at prøve dem :D

    SvarSlet

Tiny Hand Pink Bow Heart